Hjælp til haveindretning
Er din have vokset dig over hovedet? Skal haven have en større make-over? Skal et trist mørkt hjørne af haven gøres hyggeligere? Haven bliver i dag betragtet som en forlængelse af boligen. Haven og terrassen skal derfor afspejle din personlige stil, så der er en rød tråd mellem boligen og haven. På den måde får du også i haven følelsen af at være og bevæge dig rundt i dit yndlingsunivers
Workshops 2026:
Er der noget mere tilfredsstillende end at arbejde med planter og opleve naturens rytme udfolde sig gennem året? At se det første grønne skyde frem, blomsterne folde sig ud og haven skifte udtryk med sæsonerne. Samtidig kan det være en udfordring at vælge de rigtige planter og skabe et bed, der både ser smukt ud nu og holder på længere sigt.
På min workshop guider jeg dig gennem hele processen, giver konkrete råd og inspiration, og hjælper dig med at skabe et harmonisk beddesign, der fungerer fra første dag – og i mange år frem.

Havekonsulent
Som havekonsulent udarbejder jeg detaljerede haveplaner. Med en haveplan i hånden får du et godt redskab, til at kickstarte din nye have. Under et havebesøg vil jeg hjælpe jer med at finde form og facon på jeres nye uderum. Som havedesigner går jeg meget op i at haven skal passe præcis til jer, derfor er det også vigtigt, at I selv har gjort jer tanker om hvilke drømme I har for jeres kommende haverum inden vi mødes.